”Kunst før Columbus” præsenterer fotokunst.
I weekenden lørdag den 7. og søndag den 8. august, kl. 11.00 -16.00 kan du opleve udstilling med fotokunst af Palle Lindgaard-Jørgensen.
Palle Lindgaard-Jørgensen er især optaget af havne- og bymiljøer og af at finde de steder, hvor forfald og slid resulterer i spændende strukturer og former. Ved at gå nær på motiverne eller ved at fange spejlinger i vand og glas, søger Palle Lindgaard-Jørgensen at vise, at det slidte og forladte har sin egen værdi i billeder.
Fotos præsenteres som digitale farveprints på aluminiumsplader, et materiale som yderligere understreger de slidte strukturer og farver. Palle Lindgaard-Jørgensen arbejder også med fotografik, hvor billeder overføres fra papir til aluminiumsplader - en proces som i sig selv understreger det slidte i motiverne - og med alternative eksperimenterende fototeknikker som cyanoprint, æggehvideprint og klorofylprint og med xerolithografi.
Palle Lindgaard-Jørgensen er medlem af Rudersdalkunstnerne og Hørsholm fotoklub