Elna Christiansen udstiller skulpturer
Lørdag den 5. og søndag den 6. juni.
Det er med stor glæde, at Kulhuse Kultur- og Medborgerhus igen kan åbne kunstudstillingerne ”Kunst før Columbus”.
Åbningen sker med en skulpturudstilling med værker af billedhugger Elna Christiansen lørdag den 5. juni og søndag den 6. juni 2021, kl. 11 -16. Der er gratis adgang til udstillingen og mulighed for en snak med kunstneren.
Billedhugger Elna Christiansen har altid været meget optaget af dyr. Som barn blev det til både tegninger og modelleringer af dyr, der var let adgang til leret, da forældrene havde et gartneri.
Dyrekredsen i hendes skulpturer er bl.a. næsehorn, får, aber, katte og heste.
Elna Christiansen arbejder ofte, hvor hendes modeller bor, dvs. i zoologiske haver i Danmark og udlandet. Billedhuggeren modellerer dyrene, mens de bevæger sig rundt og ofte er der flere skulpturer i gang samtidig, så enhver bevægelse kan indfanges.
Den helt store gevinst ved denne krævende dynamiske arbejdsproces er en lækker løssluppet naturalisme. Man kan gå rundt om Elnas skulpturer og de fungerer fra alle sider, der er bevægelse fra halespids til hovedskal og så har billedhuggeren formået at indfange lige præcis det dyr, hun modellerer.
Fra ler til færdig bronze er en lang proces, hvor Elna Christiansen selv står for støbningen efter
den omfattende cire perdue metode i Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder.
Elna Christiansen er endvidere egen kunstskole ”Troldanden” på Østerbro, hvor hun holder kurser med undervisning i keramik, tegning og skulptur. ”Troldanden” har i år 25-års jubilæum og i den forbindelse vil der også være 25 % på udvalgte skulpturer på udstillingen.
Der skal vises coronapas ved indgangen.
Kontaktoplysninger Koordinator: Gitte Krogsgaard, tlf. 2848 94 64 og mail gitte.krogsgaard@outlook.dk