Kulhuse Kultur- og Medborgerhus

Foredrag i Kulhuse Kultur og Medborgerhus

lørdag den 28. marts kl. 14

Liv i universet!

Gunver Lystbæk Vestergård om videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs  oprindelse - Bogforum

Mars er tør, Mars er stendød. Sådan har dommen lydt over vores okkerrøde lillebrorplanet i årtier, men der bliver ved med at dukke mystiske fund op. Det samme sker på Venus og på flere ismåner omkring gasplaneterne. Vi er tættere på at finde rumvæsner, end de fleste tror, og det kan være, at universet er sprællevende.

Ja, måske vi allerede har fundet liv i rummet.

Men det er ikke liv, som vi kender det. I stedet taler vi om diffuse signaler, som vi bare har svært ved at forklare, og som udfordrer, hvad vi overhovedet ved om grænsen mellem kemi og biologi. Alien jægerne har derfor opdaget, at de ikke skal spørge ”er vi alene?” men ”hvad er liv?”

Vores levende univers handler om den gryende biologiske revolution, der er undervejs i rummet i disse år. En revolution som giver selv forskerne gåsehud. Er vi dem, vi tror, vi er?

Kom til en spændende eftermiddag. Det er nødvendig med tilmelding på bogcafe@hotmail.com senest 23. marts.

Det gratis at deltage, og der serveres kaffe og kage!

Kulhuse Kultur og Medborgerhus, Gammel Kulhusvej 149, Kulhuse, 3630 Jægerspris